| Chapter 10 |
1 | Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet |
2 | og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet |
3 | og spiste alle den samme åndelige Mad |
4 | og drak alle den samme åndelige Drik; thi de drak af en åndelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus. |
5 | Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen. |
6 | Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, således som hine begærede. |
7 | Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: "Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege." |
8 | Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt på een Dag tre og tyve Tusinde. |
9 | Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger. |
10 | Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren. |
11 | Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen. |
12 | Derfor den, som tykkes at stå, se til, at han ikke falder! |
13 | Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe også Udgangen af den, for at I må kunne udholde den. |
14 | Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen! |
15 | Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger. |
16 | Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme? |
17 | Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi få alle Del i det ene Brød. |
18 | Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret? |
19 | Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget? |
20 | Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke,at I skulle få Samfund med de onde Ånder. |
21 | I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Ånders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Ånders Bord. |
22 | Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han? |
23 | Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger. |
24 | Ingen søge sit eget, men Næstens! |
25 | Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn; |
26 | thi Herrens er Jorden og dens Fylde. |
27 | Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gå derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn. |
28 | Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkød," da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld. |
29 | Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed? |
30 | Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for? |
31 | Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære! |
32 | Værer uden Anstød både for Jøder og Grækere og for Guds Menighed, |
33 | ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses. (Kap.11.) 1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi! |