Chapter 5

 Hør dette Ord, en klagesang, som jeg istemmer over eder, Israels Hus: 

 Hun er faldet og rejser sig ikke, Israels Jomfru, henstrakt på sin Jord, og ingen rejser hende op. 

 Thi så siger den Herre HERREN: Den By, som går i Leding med tusind, får hundred tilbage, og den som går i Leding med hundred, får ti tilbage i Israels Hus. 

 Thi så siger HERREN til Israels Hus: Søg mig, så skal I leve! 

 Søg ikke til Betel, gå ikke til Gilgal, drag ikke til Beersjeba! Thi Gilgal skal blive landflygtig, og Betel skal blive til intet. 

 Søg HERREN, så skal I leve, at ikke en Lue slår ud, en ædende Ild mod Josefs Hus, og Betel har ingen, som slukker. 

 Ve dem, som gør Ret til Malurt og kaster Retfærd i Støvet! 

 Syvstjernens og Orions Skaber, han, som vender Mulm til Morgen og gør Dag til Nattemørke, som kalder ad Havets Vande og gyder dem ud over Jorden, HERREN er hans Navn! 

 Han lader Ødelæggelse bryde ind over Borge, Ødelæggelse komme over Fæstninger. 

 De hader Rettens Talsmand i Porten og afskyr den, som taler sandt. 

 Derfor, da I træder på den ringe og tager Afgift af hans Korn, skal I vel bygge Kvaderstenshuse, men ikke bo den; I skal vel plante yndige Vingårde, men Vinen skal I ikke drikke. 

 Jeg ved, eders Overtrædelser er mange og uden Tal eders Synder, I Rettens Fjender, som tager mod Bøde og bortviser fattige i Porten. 

 Derfor tier den kloge i denne Tid, thi det er onde Tider. 

 Søg det gode, ej det onde, for at I må leve og Hærskarers Gud, må være med eder, som I siger, han er. 

 Had det onde og elsk det gode, hold Retten i Hævd i Porten! Måske vil da HERREN, Hærskarers Gud, være nådig mod Josefs Rest. 

 Derfor, så siger HERREN, Herren, Hærskarers Gud: På alle Torve skal klages, i alle Gader råbes: "Ve! Ve!" Bonden kalder til Sorg, til Ligklage Klagemænd; 

 i hver en Vingård skal klages, når jeg drager igennem din Midte, siger HERREN. 

 Ve eder, som længes efter HERRENs Dag,! Hvad vil I med HERRENs Dag? Mørke er den, ej Lys. 

 Da går det, som når en Mand flyr for en Løve og møder en Bjørn og, når han tyr ind i Huset og støtter sin Hånd til Væggen, bides af en Slange. 

 Ja, HERRENs Dag er Mørke, ej Lys, Bælgmørke uden Solskin. 

 Jeg hader, forsmår eders Fester, er led ved eders festlige Samlinger, 

 om også I bringer mig Brændofre. Eders Afgrødeofre behager mig ej, eders Fedekvægs-Takofre ser jeg ej til. 

 Spar mig dog for eders larmende Sang, eders Harpeklang hører jeg ikke. 

 Nej, Ret skal vælde frem som Vand og Retfærd som svulmende Bæk. 

 Bragte I mig Slagtoffer og Afgrødeoffer de fyrretyve Ørkenår, Israels Hus? 

 Så skal I da bære Sakkut, eders Konge, og Kevan, eders Gudestjerne, Billeder, som I har lavet eder. 

 I Landflygtighed jager jeg eder hinsides Damaskus, siger HERREN; Hærskarers Gud er hans Navn.