| Chapter 6 |
2 | Om to Dage gør han os levende, rejser os op den tredje; da lever vi for hans Åsyn. |
3 | Så lad os da kende, jage efter at kende HERREN! Som Morgenrøden er hans Opgang vis. Da kommer han til os som Regn, som Vårregn, der væder Jorden." |
4 | Hvor kan jeg hjælpe dig, Efraim, hvor kan jeg hjælpe dig, Juda? Eders Kærlighed er Morgentåge, Dug, som årle svinder! |
5 | Thi hugged jeg løs ved Profeter, dræbte med Ord af min Mund, min Ret stråler frem som Lys: |
6 | Ej Slagtoffer Kærlighed vil jeg, ej Brændofre Kendskab til Gud! |
7 | De bryder Pagten i Adam er mig utro der; |
8 | Gilead er Udådsmænds By, den er sølet i Blod. |
9 | Som en Stimandsflok er Præsternes Flok, de myrder på Vejen til Sikem gør Niddingsværk. |
10 | Grufulde Ting har jeg set i Israels Hus, der har Efraim bolet, Israel blev uren. |
11 | Juda, også for dig er der fastsat en Høst, når jeg vender mit Folks Skæbne, når jeg læger Israel. |
15 | Jeg går til mit sted igen, indtil de bøder for skylden og søger frem for mit Åsyn, søger mig i deres Trængsel. (kap. 6. 1) "Kom, vi vil tilbage til HERREN! Han sønderrev, han vil og læge, han slog os, vil også forbinde. |