| Chapter 26 |
1 | På hin Dag skal denne Sang synges i Judas Land: "En stærk Stad har vi, til Frelse satte han Mur og Bolværk. |
2 | Luk Portene op for et retfærdigt Folk, som gemmer på Troskab, |
3 | hvis Sind er fast, som vogter på Fred, thi det stoler på dig. |
4 | Stol for evigt på HERREN, thi HERREN er en evig Klippe. |
5 | Thi han ydmyger dem, der bor i det høje, den knejsende By, styrter den til Jorden, lægger den i Støvet. |
6 | De armes Fod, de ringes Trin skal træde den ned. |
7 | Den retfærdiges Sti er jævn, du jævner den retfærdiges Vej. |
8 | Ja, vi venter dig, HERRE, på dine Dommes Sti; til dit Navn og dit Ry står vor Sjæls Attrå. |
9 | Min Sjæl attrår dig om Natten, min Ånd i mit indre søger dig. Thi når dine Domme rammer Jorden, lærer de; som bor på Jorderig, Retfærd. |
10 | Vises der Nåde mod den gudløse, lærer han aldrig Retfærd; i Rettens Land gør han Uret og ser ikke HERRENs Højhed. |
11 | HERRE, din Hånd er løftet, men de ser det ikke; lad dem med Skam se din Nidkærhed for Folket, lad dine Fjenders Ild fortære dem! |
12 | HERRE, du skaffe os Fred, thi alt, hvad vi har udrettet, gjorde du for os. |
13 | HERRE vor Gud, andre Herrer end du har hersket over os; men dit Navn alene priser vi. |
14 | Døde bliver ikke levende, Dødninger står ikke op; derfor hjemsøgte og tilintetgjorde du dem og udslettede hvert et Minde om dem. |
15 | Du har mangfoldiggjort Folket, HERRE, du har mangfoldiggjort Folket, du herliggjorde dig, du udvidede alle Landets Grænser. |
16 | HERRE, i Nøden søgte de dig; de udgød stille Bønner, medens din Tugtelse var over dem. |
17 | Som den frugtsommelige; der er ved at føde, vrider og vånder sig i Veer, således fik vi det, HERRE, fra dig. |
18 | Vi er svangre og vrider os, som om vi fødte Vind; Landet frelser vi ikke og Jordboere fødes ikke til Verden. |
19 | Dine døde skal blive levende, mine dødes Legemer opstå; de, som hviler i Støvet, skal vågne og juble. Thi en Lysets bug er din Dug, og Jorden giver Dødninger igen. |
20 | Mit Folk, gå ind i dit Kammer og luk dine Døre bag dig; hold dig skjult en liden Stund, til Vreden er draget over. |
21 | Thi HERREN går ud fra sin Bolig for at straffe Jordboernes Brøde; sit Blod bringer Jorden for Lyset og dølger ej mer sine dræbte. |