| Chapter 66 |
1 | Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden, |
2 | lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang, |
3 | sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig, |
4 | al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." - Sela. |
5 | Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn. |
6 | Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham. |
7 | Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. - Sela. |
8 | I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner, |
9 | han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud! |
10 | Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv; |
11 | i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder, |
12 | lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring! |
13 | Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter, |
14 | dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden. |
15 | Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. - Sela. |
16 | Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl! |
17 | Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge. |
18 | Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt; |
19 | visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst. |
20 | Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig! |