| Chapter 62 |
2 | Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham; |
3 | ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget. |
4 | Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur? |
5 | Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela. |
6 | Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb; |
7 | ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes. |
8 | Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud; |
9 | stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. - Sela. |
10 | Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe. |
11 | Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå! |
12 | Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, |
13 | Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning. |