| Chapter 49 |
2 | Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk, |
3 | både høj og lav, både rig og fattig! |
4 | Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt; |
5 | jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg. |
6 | Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde, |
7 | de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom? |
8 | Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum |
9 | - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live |
10 | og aldrig få Graven at se; |
11 | nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre, |
12 | deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn. |
13 | Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår. |
14 | Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. - Sela. |
15 | I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. |
16 | Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela. |
17 | Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges; |
18 | thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke. |
19 | Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!" |
20 | han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue. |
21 | Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår. |