| Chapter 41 |
2 | Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN på Ulykkens Dag; |
3 | HERREN vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold. |
4 | På Sottesengen står HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let. |
5 | Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig! |
6 | Mine Fjender ønsker mig ondt: "Hvornår mon han dør og hans Navn udslettes?" |
7 | Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom. |
8 | Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde: |
9 | "En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!" |
10 | Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig. |
11 | Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem. |
12 | Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig. |
13 | Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit Åsyn til evig Tid. |
14 | Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen! |