| Chapter 17 |
1 | HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber! |
2 | Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne. |
3 | Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig. |
4 | Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje; |
5 | mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang. |
6 | Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord! |
7 | Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender! |
8 | Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge |
9 | for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig; |
10 | de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale. |
11 | De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden. |
12 | De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur. |
13 | Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold, |
14 | fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner! |
15 | Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner. |