| Chapter 23 |
1 | Så tog Job til Orde og svarede: |
2 | "Også i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Hånd på mit Suk! |
3 | Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg nå hans Trone! |
4 | Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser, |
5 | vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig! |
6 | Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han på mig; |
7 | da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret. |
8 | Men går jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham; |
9 | jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej. |
10 | Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve. |
11 | Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra, |
12 | fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst. |
13 | Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attrår. |
14 | Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for. |
15 | Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham. |
16 | Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige; |
17 | thi jeg går til i Mørket, mit Åsyn dækkes af Mulm. |