| Chapter 33 |
1 | Følgende er de enkelte Strækninger på Israelitternes Vandring, de tilbagelagde på Vejen fra Ægypten, Hærafdeling for Hærafdeling, under Anførsel af Moses og Aron. |
2 | Moses optegnede på HERRENs Bud de Steder, de brød op fra, Strækning for Strækning; og følgende er de enkelte Strækninger efter de Steder, de brød op fra: |
3 | De brød op fra Rameses på den femtende Dag i den første Måned; Dagen efter Påske drog Israelitterne ud, værnede af en stærk Hånd, for Øjnene af alle Ægypterne, |
4 | medens Ægypterne jordede alle de førstefødte, som HERREN havde slået iblandt dem; thi HERREN havde holdt Dom over deres Guder. |
5 | Israelitterne brød altså op fra Ra`meses og slog Lejr i Sukkot. |
6 | Så brød de op fra Sukkot og slog Lejr i Etam, der ligger ved Ørkenens Rand. |
7 | Så brød de op fra Etam og vendte om mod Pi Hakirot over for Ba`al Zefon og slog Lejr over for Migdol. |
8 | Så brød de op fra Pi Hakirot og drog tværs igennem Havet til Ørkenen; og de vandrede tre Dagsrejser i Etams Ørken og slog Lejr i Mara. |
9 | Så brød de op fra Mara og kom til Elim; i Elim var der tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer, og der slog de Lejr. |
10 | Så brød de op fra Elim og slog Lejr ved det røde Hav. |
11 | Så brød de op fra det røde Hav og slog Lejr i Sins Ørken. |
12 | Så brød de op fra Sins Ørken og slog Lejr i Dofka. |
13 | Så brød de op fra Dofka og slog Lejr i Alusj. |
14 | Så brød de op fra Alusj og slog Lejr i Refdim, hvor Folket ikke havde Vand at drikke. |
15 | Så brød de op fra Refdim og slog Lejr i Sinaj Ørken. |
16 | Så brød de op fra Sinaj Ørken og slog Lejr i Kibrot Hatta`ava, |
17 | Så brød de op fra Hibrot Hatta`ava og slog Lejr i Hazerot. |
18 | Så brød de op fra Hazerot og slog Lejr i Ritma. |
19 | Så brød de op fra Ritma og slog Lejr i Rimmon Perez. |
20 | Så brød de op fra Rimmon Perez og slog Lejr i Libna. |
21 | Så brød de op fra Libna og slog Lejr i Aissa. |
22 | Så brød de op fra Aissa og slog Lejr i Kehelata. |
23 | Så brød de op fra Kebelata og slog Lejr ved Sjefers Bjerg. |
24 | Så brød de op fra Sjefers Bjerg og slog Lejr i Harada. |
25 | Så brød de op fra Harada og slog Lejr i Makhelot. |
26 | Så brød de op fra Makhelot og slog Lejr i Tahat. |
27 | Så brød de op fra Tahat og slog Lejr i Tara. |
28 | Så brød de op fra Tara og slog Lejr i Mitka. |
29 | Så brød de op fra Mitka og slog Lejr i Hasjmona. |
30 | Så brød de op fra Hasjmona og slog Lejr i Moserot. |
31 | Så brød de op fra Moserot og slog Lejr i Bene Ja`akan. |
32 | Så brød de op fra Bene Ja`akan og slog Lejr i Hor Haggidgad. |
33 | Så brød de op fra Hor Haggidgad og slog Lejr i Jotbata. |
34 | Så brød de op fra Jofbata og slog Lejr i Abrona. |
35 | Så brød de op fra Abrona og slog Lejr i Ezjongeber. |
36 | Så brød de op fra Ezjongeber og slog Lejr i Zins Ørken, det er Kadesj. |
37 | Så brød de op fra Kadesj og slog Lejr ved Bjerget Hor ved Randen af Edoms Land. |
38 | Og Præsten Aron steg på HERRENs Bud op på Bjerget Hor og døde der i det fyrretyvende År efter Israelitternes Udvandring af Ægypten, på den første Dag i den femte Måned; |
39 | og Aron var l23 År gammel, da han døde på Bjerget Hor. |
40 | Men Kana`anæeren, Kongen af Arad, der boede, i Sydlandet i Kana`ans Land, hørte, at Israelitterne var under Fremrykning. |
41 | Så brød de op fra Bjerget Hor og slog Lejr i Zalmona. |
42 | Så brød de op fra Zalmona og slog Lejr i Punon. |
43 | Så brød de op fra Punon og slog Lejr i Obot. |
44 | Så brød de op fra Obot og slog Lejr i Ijje Ha`abarim ved Moabs Grænse. |
45 | Så brød de op fra Ijje Ha`abarim og slog Lejr i det gaditiske Dibon. |
46 | Så brød de op fra det gaditiske Dibon og slog Lejr i Almon Diblatajim. |
47 | Så brød de op fra Almon Diblatajim og slog Lejr på Abarimbjergene over for Nebo. |
48 | Så brød de op fra Abarimbjergene og slog Lejr på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko; |
49 | og de slog Lejr ved Jordan fra Bet Jesjjimot og til Abel Sjittim på Moabs Sletter. |
50 | Og HERREN talede til Moses på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko og sagde: |
51 | "Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer over Jordan til Kana`ans Land, |
52 | skal I drive Landets Beboere bort foran eder og tilintetgøre alle deres Billedværker, alle deres støbte Billeder skal I tilintetgøre, og alle deres Offerhøje skal I ødelægge; |
53 | I skal underlægge eder Landet og bosætte eder der, thi eder har jeg givet Landet i Eje; |
54 | og I skal udskifte Landet mellem eder ved Lodkastning efter eders Slægter, således at I giver en stor Slægt en stor Arvelod og en lille Slægt en lille. Der, hvor Loddet falder for dem, skal deres Del være; efter eders Fædrenestammer skal I udskifte Landet mellem eder. |
55 | Men hvis I ikke driver Landets Beboere bort foran eder, så skal de, som I levner af dem, blive Torne i eders Øjne og Brodde i eders Sider, og de skal bringe eder Trængsel i det Land, I bor i, |
56 | og hvad jeg havde tænkt at gøre ved dem, gør jeg da ved eder." |