Chapter 13

 Så drog Abram fra Egypten op til sydlandet med sin hustru og alt det han eide, og Lot var med ham. 

 Og Abram var meget rik på buskap og på sølv og gull. 

 Og han drog i dagsreiser fra sydlandet, til han kom til Betel, til det sted hvor hans telt før hadde vært, mellem Betel og Ai, 

 der hvor det alter var som han hadde bygget første gang han var der; og der påkalte Abram Herrens navn. 

 Men også Lot, som drog med Abram, hadde småfe og storfe og telt. 

 Og landet kunde ikke rumme dem, så de kunde bo sammen; for deres eiendom var for stor til at de kunde bo sammen. 

 Så blev det trette mellem Abrams hyrder og Lots hyrder; og kana`anittene og ferisittene bodde dengang i landet. 

 Da sa Abram til Lot: Kjære, la det ikke være trette mellem mig og dig og mellem mine hyrder og dine hyrder! Vi er jo brødre. 

 Ligger ikke hele landet åpent for dig? Skill dig heller fra mig! Drar du til venstre, vil jeg dra til høire, og drar du til høire, vil jeg dra til venstre. 

 Da så Lot ut over landet, og han så at hele Jordan-sletten like til Soar overalt var rik på vann, som Herrens have, som Egyptens land - det var før Herren hadde ødelagt Sodoma og Gomorra. 

 Og Lot valgte for sig hele Jordan-sletten. Så drog Lot østover, og de skiltes fra hverandre. 

 Abram blev boende i Kana`ans land, og Lot bodde i byene på sletten og drog med sine telt like bort til Sodoma. 

 Men mennene i Sodoma var onde og syndet storlig mot Herren. 

 Og Herren sa til Abram efterat Lot hadde skilt sig fra ham: Løft dine øine og se fra det sted hvor du står, mot nord og mot syd og mot øst og mot vest! 

 For hele det land du ser, vil jeg gi dig og din ætt til evig tid. 

 Og jeg vil la din ætt bli som støvet på jorden; kan nogen telle støvet på jorden, så skal også din ætt kunne telles. 

 Stå op, og dra gjennem landet så langt og så bredt som det er! For dig vil jeg gi det. 

 Og Abram flyttet sine telt og kom til Mamres terebinte-lund i Hebron; der bosatte han sig, og han bygget der et alter for Herren.