| Chapter 18 |
1 | HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: |
2 | Tal til Israeliterne og sig til dem: Jeg er HERREN eders Gud! |
3 | Som de handler i Ægypten, hvor I opholdt eder, må I ikke handle, og som de handler i Kana`ans Land, hvor jeg fører eder hen, må I ikke handle; I må ikke vandre efter deres Anordninger. |
4 | Efter mine Lovbud skal I handle. og mine Anordninger skal I holde, så I vandrer efter dem; jeg er HERREN eders Gud! |
5 | I skal holde mine Anordninger og Lovbud; det Menneske, der handler efter dem, skal leve ved dem. Jeg er HERREN! |
6 | Ingen af eder må komme sine kødelige Slægtninge nær, så han blotter deres Blusel. Jeg er HERREN! |
7 | Din Faders og din Moders Blusel må du ikke blotte; hun er din Moder, du må ikke blotte hendes Blusel! |
8 | Din Faders Hustrus Blusel må du ikke blotte, det er din Faders Blusel. |
9 | Din Søsters Blusel, hvad enten hun er din Faders eller din Moders Datter, hvad enten hun er født i eller uden for Hjemmet, hendes Blusel må du ikke blotte. |
10 | Din Sønnedatters eller Datterdatters Blusel må du ikke blotte, det er din egen Blusel. |
11 | En Datter, din Faders Hustru har med din Fader hun er din Søster hendes Blusel må du ikke blotte. |
12 | Din Fasters Blusel må du ikke blotte, hun er din Faders kødelige Slægtning. |
13 | Din Mosters Blusel må du ikke blotte, hun er din Moders kødelige Slægtning. |
14 | Din Farbroders Blusel må du ikke blotte, du må ikke komme hans Hustru nær, hun er din Faster. |
15 | Din Sønnekones Blusel må du ikke blotte, hun er din Søns Hustru, du må ikke blotte hendes Blusel. |
16 | Din Broders Hustrus Blusel må du ikke blotte, det er din Broders Blusel. |
17 | En Kvindes og hendes Datters Blusel må du ikke blotte, heller ikke må du ægte hendes Sønnedatter eller Datterdatter, så at du blotter hendes Blusel; de er hendes kødelige Slægtninge; det er grov Utugt. |
18 | Søster må du ikke tage til Søsters Medhustru, så længe Søsteren lever, så du blotter både den enes og den andens Blusel. |
19 | Du må ikke komme en Kvinde nær under hendes månedlige Urenhed, så du blotter hendes Blusel. |
20 | Med din Næstes Hustru må du ikke have Samleje, så du bliver uren ved hende. |
21 | Dit Afkom må du ikke give hen til at ofres til Molok; du må ikke vanhellige din Guds Navn. Jeg er HERREN! |
22 | Hos en Mand må du ikke ligge, som man ligger hos en Kvinde; det er en Vederstyggelighed. |
23 | Med intet som helst Dyr må du have Omgang, så du bliver uren derved; en Kvinde må ikke stille sig hen for et dyr til kønslig Omgang; det er en Skændsel. |
24 | Gør eder ikke urene med noget sådant, thi med alt sådant har de Folkeslag, jeg driver bort foran eder, gjort sig urene. |
25 | Derved blev Landet urent, og jeg straffede det for dets Brøde, og Landet udspyede sine Indbyggere. |
26 | Hold derfor mine Anordninger og Lovbud og øv ikke nogen af disse Vederstyggeligheder, det gælder både den indfødte og den fremmede, der bor iblandt eder |
27 | thi alle disse Vederstyggeligheder øvede Indbyggerne, som var der før eder, og Landet blev urent |
28 | for at ikke Landet skal udspy eder, når I gør det urent, ligesom det udspyede det Folk, som var der før eder. |
29 | Thi enhver, som øver nogen af alle disse Vederstyggeligheder, de, der øver dem, skal udryddes af deres Folk. |
30 | Så hold mine Forskrifter, så I ikke øver nogen af de vederstyggelige Skikke, som øvedes før eders Tid, at I ikke skal gøre eder urene ved dem. Jeg er HERREN eders Gud! |